Ægteskab
Oprettelse af særeje eller delingsformue?
En vielsesattest er ikke altid nok til at ægtefæller opnår den økonomiske tryghed, som de ønsker i et ægteskab.
Der er en række juridiske regler som bestemmer, hvordan jeres formue skal deles ved ægteskabets ophør og ved dødsfald.
Hvis I ikke foretager jer noget, vil I automatisk få delingsformue ved indgåelse af ægteskab. Det betyder, at I skal dele en eventuel formue ved separation, skilsmisse og dødsfald.
Ægtepagt
Hvis I ønsker en anden fordeling end efter lovgivningen, kan I med fordel overveje at oprette en ægtepagt om særeje. Herved kan I undgå at skulle dele hele formuen eller en del heraf ligeligt ved separation eller skilsmisse. En ægtepagt om særeje kan for eksempel være en god løsning, hvis én af jer ved ægteskabets indgåelse har en væsentlig større formue end den anden.
I skal være opmærksomme på, at I som udgangspunkt ikke deler pensioner, hvis I går fra hinanden. Hvis I ønsker at dele jeres pensioner ved separation eller skilsmisse, skal I oprette en ægtepagt.
Jeg anbefaler, at I taler med en familieadvokat om jeres muligheder for oprettelse af særeje.
Jeg kan bl.a. hjælpe med:
- Rådgivning om formueordning mellem ægtefæller
- Udarbejdelse af ægtepagt
- Udarbejdelse af aftaler mellem ægtefæller, herunder gældsbreve
- Overdragelse af ejendomme mellem ægtefæller
Aftaler mellem ægtefæller
Ægtefæller kan indgå aftaler med hinanden på samme måde som to uafhængige parter.
Et ægteskab gør dog, at I ved indgåelse af aftaler med hinanden, skal være opmærksomme på, at visse typer af aftaler vil kunne blive tilsidesat af domstolene.
Jeg anbefaler derfor, at I drøfter jeres muligheder med en familieadvokat inden I underskriver en økonomisk aftale. Dermed sikrer I jer imod, at aftalen bliver tilsidesat af domstolene på et senere tidspunkt.
Gaver mellem ægtefæller
Gaver mellem ægtefæller kræver ikke længere ægtepagt. Dog anbefaler jeg, at I af bevismæssige årsager opretter et gavebrev, hvis I påtænker at give hinanden større gaver.
I er velkomne til at kontakte mig for en uformel drøftelse af, om I bør oprette et gavebrev.
Hvordan kan I arve hinanden?
Hvis I gerne vil arve mest muligt efter hinanden, skal I oprette et testamente. Ønsker I at sikre hinanden bedst muligt, er det vigtigt, at få rådgivning om reglerne og få indblik i, hvordan I skal forholde jer juridisk.
Læs mere om Arv & Testamente
Sådan hjælper Vangsted Advokatfirma
Jeg har mange års erfaring med juridisk rådgivning af ægtepar. I min rådgivning forklarer jeg den juridiske kontekst i øjenhøjde og skaber en tryg og uformel dialog med jer.
Læs mere om Vangsted Advokatfirma
I er altid velkomne til at kontakte mig til en uforpligtende snak om jeres situation og høre, hvordan jeg kan hjælpe jer bedst muligt.